Gode tips til mad på farten i London

Synes du tempoet er højt i København, så skulle du prøve at tage til London, her går det nemlig endnu stærkere. De har længere arbejdsdage og får mindre i løn i London og dermed mindre tid og færre penge til at købe og tilberede mad, hvorfor madkulturen er meget anderledes end herhjemme. Det ses tydeligt i supermarkeder og hos restauranter, der har masser af to-go muligheder, så man kan have sin mad med sig på farten.

Takeaway mad i den travle storby

Det er meget almindeligt, at man ikke laver så meget mad, når man bor i London og har et aktivt arbejdsliv med lange arbejdsdage, hvorfor der netop er rigtig mange muligheder for både sund og nærende takeaway mad, man kan have med sig på farten. Her kan du finde gode råd og forskellige steder, der tilbyder god og sund mad til den travle hverdag.

  • Mange supermarkeder har billige to-go løsninger, herunder salater, pastaretter, sandwiches og lignende mad, der er nemt at tage med sig. Derudover kan man også finde rigtig mange varme retter som supper, karryretter, lasagne og lignende, der er billigt og nemt at varme op på arbejdspladsen. Dette er nok den billigste måde at købe takeaway mad på i London, men måske ikke den sundeste.
  • Derudover findes der selvfølgelig også en masse cafeer, hvor det typisk er lidt billigere hvis man køber maden som takeaway i stedet for at sidde der og spise det.
  • Pret af Manger er et af mine personlige yndlingssteder, da de tilbyder frisklavet og sund mad, der altid er lavet på dagen. Her kan man få alt fra sprøde og fyldige salater til varme wraps, sandwich, friskpressede juicer, bager brød og kager med mere. Maden er knap så dyr, men rigtig lækker. Her kan man både spise på stedet eller tage det med sig, hvilket er lidt billigere.