Forkølelserne er over os og uanset, hvad vi gør, formår vi altid at blive syge og småsløje. Du kan dog styrke immunforsvaret ved at spise sundere og med omtanke og på den måde komme forkølelser i forkøbet. Her er syv fødevarer, der holder sygdommene på afstand.

  1. Fisk og skaldyr 

Fisk og skalddyr er en fantastisk kilde til omega-3, som nærer din krop. Faktisk er fisk noget af det bedste, du kan spise. Udover de sunde fedtsyrer indeholder fisken også selen, A-vitamin, B-vitamin, zink og jod, der alle styrker produktionen af antistoffer i kroppen og på den måde styrker immunforsvaret.

 

  1. Mælkeprodukter

Mælkeprodukter som for eksempel yoghurt og mælk hjælper dig med at få bakterier, der styrker tarmsystemet. Da tarmsystemet er en stor del er dit helbred, vil det automatisk bidrage til immunforsvaret positivt. Sidst men ikke mindst bidrager mælkeprodukterne også til B12-vitamin. 

 

  1. Æg 

I takt med mælkeprodukterne er det vigtigt at få nok D-vitamin, da det er med til at transportere kalk rundt i kroppen. Du får D-vitamin fra æggeblommer og fra solen. Hvis ikke du får de naturlige D-vitaminer fra solen, er det en ide at tage tilskud eller få det fra diverse fødevarer i de mørke vintermåneder. 

 

Læs også: Den Vitale Cirkel: Fire kosttilskud, der får din krop i balance 
(Link: http://mydailyspace.dk/2017/01/den-vitale-cirkel/ )

 

  1. Avokado

Vi elsker avokado, og vi spiser dem som aldrig før, så det gør ingenting endnu engang at blive bekræftet i, at avokado er sundt! De indeholder selen, der bidrager til et større energiniveau og er i øvrigt fyldt med mineraler.

 

  1. Hvidløg

Hvidløg er godt for et hav af ting, hvilket også er årsagen til, at mange tager det som kosttilskud. De små fed indeholder bestemte antioxidanter, der bekæmper de bakterier, som immunforsvaret har sværest ved at slippe af med. 

 

  1. Nødder 

Ligesom fisk indeholder nødder enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer, vitaminer og antioxidanter, der styrker immunforsvaret.

 

  1. Citrusfrugter i alle former

Man bliver ofte foreslået varmt vand med citron eller et glas friskpresset appelsinjuice, når man er syg, og det er der en særlig grund til! Citrusfrugter indeholder nemlig C-vitamin, der – ligesom fisken – fungerer som et antioxidant.

Kilder: 
– http://livsstil.tv2.dk/kropogsundhed/2013-10-11-det-skal-du-spise-styrke-dit-immunforsvar

– http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/depression/Vinterdepression/10-foedevarer-styrker-immunforsvaret-forebygger-vinterdepression/

– http://www.prevention.com/food/healthy-eating-tips/power-foods-that-boost-immunity